Gå til hovedindhold

Om os

DemensHjørnet er et hus for alle aarhusianere, som gerne vil vide mere om demens.

  • Læs op

Indhold

    Har du demens, venter du på udredning for demens, er du pårørende eller har du spørgsmål om sygdommen? Så kontakt eller kig ind hos DemensHjørnet, hvor demensfaglige rådgivere står klar til at rådgive, vejlede og støtte.

    I huset finder du både rådgivning, mulighed for at tale med en psykolog, pårørendeuddannelser og samtalegrupper for pårørende samt træningstilbud for dig med demens i tidlig fase og dig, der er under udredning for demens.

    Flere gange årligt arrangerer DemensHjørnet desuden højskoleophold for mennesker med demens i tidlig fase og en pårørende.

    Alle er velkomne til at komme indenfor og få information om alle aspekter af livet med demens eller høre mere om vores tilbud.

     

    Læs om DemensHjørnets tilbud

    Rådgivning

    Demens rammer bredt, derfor kan du få brug for viden og vejledning om livet med demens.

    Træning

    Vi tilbyder træning til dig, der er under udredning for demens eller har en demensdiagnose og er i tidlig fase.

    Pårørende

    Demens er en sygdom, som kan være svær at forstå og vænne sig til at leve med. At være pårørende til en demensramt er en stor omstillingsproces.

    Sidst opdateret: 19. august 2024