Det nationale demenssymbol Håndsrækningen
Kender du det nationale demenssymbol Håndsrækningen? I DemensHjørnet kan du, ganske gratis, få udleveret et demenskit.
Symbolet er en håndsrækning, der kan bæres synligt eller mere diskret. Det er en håndsrækning til både mennesker med demens og til resten af Danmark, for når vi alle bliver mere opmærksomme på udfordringerne ved demens, kan vi sammen gøre hverdagen med demens tryggere.
Vi håber og tror, at demenssymbolet kan være med til at gøre oplevelsen med at færdes i det offentlige rum mere tryg for mennesker med demens og deres pårørende – og samtidig hjælpe os andre med at række en hånd ud, hvis det er nødvendigt.
Symbolet er udviklet for, at hjemmeboende mennesker med demens og deres pårørende kan indgå på lige vilkår med andre og fortsat have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, handle ind, gå på museum, i biografen og meget mere. I det hele taget at få mest muligt ud af livet, og fastholde vaner på trods af demens.
Der er udviklet en række genstande med det nationale demenssymbol, så symbolet kan bruges på forskellige måder alt afhængig af ønsker og behov. Det er helt op til den enkelte, om og hvordan det giver mening at bruge symbolet. Det kan bruges meget diskret eller mere synligt. Klistermærkerne kan ex. sættes på et betalingskort, rejsekort eller sundhedskort, så det ikke er synligt for alle, men kun for det relevante personale. Nålen kan sættes på tøjet, så den er synlig.
Det er helt op til dig selv hvordan du vil gøre!
Læs mere om demenssymbolet på Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmarks hjemmeside.
Herunder kan du se, hvad et demenskit indeholder:
DemensHjørnet
Telefon- og åbningstid:
Mandag: 9-16
Tirsdag-fredag: 9-14
OBS: Vi tilbyder åben demensfaglig rådgivning mandag 10-16 og tirsdag-fredag 10-14 (efter aftale alle dage til kl. 16).
Ceres Allé 13
8000 Aarhus C
Telefon:
87 13 19 37
E-mail: demenshjoernet@mso.aarhus.dk