Gå til hovedindhold

Rådgivning

Demens rammer bredt, derfor kan du få brug for viden og vejledning om livet med demens.

  • Læs op

Indhold

    Rådgivning for alle

    Alle med demens inde på livet, eller med interesse for demens, er velkomne i Rådgivningen hos DemensHjørnet.

    Eksempelvis hvis du:

    • har demens eller mistanke om demens
    • afventer eller er i gang med en demensudredning
    • er familie/nabo/ven el.lign. til en person med demens
    • er sundhedspersonale og møder mennesker med demens
    • er erhvervsdrivende, frivillig eller en forening, som møder mennesker med demens

    Rådgivningstilbuddet er for dig, der har tilknytning til Aarhus kommune.

    Rådgivningstilbuddet er åbent mandage kl. 10-16 og tirsdage-fredage kl. 10-14. Her kan du ringe til os eller komme forbi.

    Samtaler kan foregå ved fysisk fremmøde i DemensHjørnet eller telefonisk. Du kan bestille tid til en samtale i åbningstiden - enten per telefon eller ved at komme forbi. Planlagte samtaler kan også foregå virtuelt. Ved en planlagt samtale afsætter vi en time, og vi tager udgangspunkt i netop din situation og det, du ønsker rådgivning om.

    Du kan enten komme alene eller sammen med andre. 

    Rådgivningen kan være anonym.

    Socialrådgiver

    Få socialfaglig rådgivning og vejledning hos vores socialrådgiver med viden om demens.

    Sidst opdateret: 5. marts 2024